Wetin na HIV/AIDS?

HIV na di shot nem for “human immunodeficiency virus”. AIDS na di shot nem fo “acquired immune deficiency syndrome”. AIDS min se di sik don pas di fos stej we na di HIV infεshon. We di sik don rich di AIDS stej, di vayrus don go go bifo, εn dis kin mek posin los boku wet blod sel dεm(CD4 sεl), gεt kansa o oda infεkshon dεm we go bi bikos di imyun sistεm don damej. If yu nor mεn HIV, I go go to di oda stej we na AIDS. HIV insεf sεf no dae mek yu sik but di kayn damej we i go koz na yu imyun sistεm de alaw di HIV fo go to AIDS.

Na boku tin den kin mek we posin get HIV den i divelop to AIDS. En den tin ya kin difren pan pipul dem. Som den tin ya kin bi di posin in welbodi wan, aw kwik wan den mek up se I get di HIV, if di posin de get in meresin en don bak wetin en wetin di posin want fo in welbodi wan.

Oldo HIV/AIDS no dae men, tritment den dae we go ridyus di we we HIV de damej yu imyun system. Tritment den dae we de ep fo me som pat pan di sik dem we AIDS de coz bot dis no de men di HIV insef. Kwik notis na in na di bête meresin fo HIV/AIDS en dis kin gi yu bête chans dem fo no aw fo dil wit di sik. Memba se, tide, HIV meresin don mek am sik we posin kin liv wit. Yu go tok bot di rayt tin dem bot HIV/AIDS wit dokta den nomo.

 

We dem fo tap HIV/AIDS

Na tri we dem posin kin get HIV. Den na bay mami en dadi biznes; blod en from mama to pikin. Na dat mek, di lan fo tap am, di we fo tap am ol go lid to di we aw fo tap am by den tri we ya so.

Bete HIV/AIDS in tap wan go go bifo wit aw pipul go biev saful, di we we fo ridyus di kwik we aw di sik kin kam, bayo bayo pipul fo yuz soba we fo tap di sik, en fo ridyus di risk en di wan we de ker di sik go bifo.

Di we fo tap HIV/AIDS noto fo tel pipul wetin na HIV/AIDS nomo en aw posin de get am, bot fo wetin pipul do beliv en den kolcho, joyn pipul we get di sik, ker man en uman welbodi biznes go bifo, put bifo program dem we de taget di tin tin dem we win id fo tap di sik we di pipul den get.

 

We den fo tap di sik if yu fo get am bay mami en dadi biznes:

- No du mami-en-dadi-biznes

- Get yu patna in wan

- Yuz kondom (wan fut soks)

 

We den fo tap di sik if yu fo get am we yu ekschenj blod

- Yuz tin dem fo koba lek glov, say we yu go kip shap tin we yu yuz don. Dis go mek yu no opin am en ekspoz yusef to dem

- Trowe di nidul en oda shap tin dem sef say

- Fo tren aw fo control infekshon

- Impruv di we aw fo gi en tek blod

 

We den fo tap di sik from mama to pikin:

Yaso mix wit aw fo tap di sik we pikin de insay bele, we den de bon am en we i de sok bobi. We den fo tap di sik na:

- Tap di fos stej we na HIV pan uman dem

- Tap bele dem we uman dem we get HIV no plan fo get

- Tap di we we bele uman den kin pass HIv to den pikin

- Provayd kia, we fo me di sik en sopot fo uman den we get HIV en den famali dem - Test bele uman dem for di sik

- Gi ARV di rayt tem to bele uman dem we get HIV en in pikin

 

Fo fet bad yay en bad fes

Di we aw pipul kin wach pipul en sef biev to di wan dem wae get HIV na som pan di problem dem we den ki liv wit. Den bad tin ya kin mek den no ebul fo fet en dil wit di sik en sef na wan big big problem fo fet AIDS in sef sef. Fo wach pipul wae get HIV/AIDS wit bad yay kin stop dem fo tek akshon en sef fo test weda posin get di sik o not.

Den bad we ya kin mek den sak pipul dem fom wok, trowe dem from den os en sef den fambul en padi dem kin shon dem.

Wan way fo solv dem problem ya na bay di we we den pipul wit HIV go dae muf fri wan olobot. If we bigin yeri den wan we get HIV den voice den dat go mek we abul fet di bad yay we pipul kin wach, en bad fes we den kin mek pan di wan den we get HIV, na di ol neshon. Wan oda tin we go ep fet dis bad tin ya na we soba tritment de en den say fo lan en mek pipul sabi gud wan bot di sik en aw fo men am. Di wan tin we siryos na dat if pipul den no se we de fo tap dis sik yaso, den den no go dae fred fo tok am gbangbaode se den get di sik o fo mek den go test dem.

 

Fo Liv wit HIV

We den faynd out se yu get HIV go tan lek na di end of yu layf. Bot, boku boku fenot we den du jisno don sho se we den fo ep men dis sik yaso de. No meresin for men dis sik ya no de but tritment de, we min se, pipil we get HIV kin liv gud en soba en lon layf jus lek udat nor get am if nomo den abul get den tritment yaso.

 

Wetin fo do if yu no se yu get di sik

Fos, yu fo go to docta wesabi bot dis sik yaso. Na dokta nomo go gi yu di rayt advays bot di soba en bête tritment fo dis sik ya. Di neks tin we yu go do na fo de go lisin to program usay den wan we get di sik kin go en den go pul som pan di moni we yu go Bay di meresin dem. Di las tin, yu kin joyn den sopot grup dem en ep tok bot di sik wit oda wan dem we get di sem sik. Den don fenot se dis kin ep tumos. No foget fo tok to yu fambul en padi bot dis. Den nid fo no but yu kondishon so den go ebul foe p yu wen yu nid dem.

 

Wetin den go do bot posin we get HIV?AIDS

Oldo meresin no de fo tap dis sik ya, tritment dem de we go ep den wan dem we get di sik fo liv bête en lon layf. Yu kin disayd weda yu fo stat dis tritment o not bikos oda tin den de we go apin en som pipul den fen am at wan fo tek am. Bot bifo yu stat dis tritment yaso, yu f oaks yu dokta. Di tayp of tritment dem na:

- Antiretroviral drug tritment: dis de kip di amawnt of vayrus na di bodi lo

- Joyn Joyn meresin: we yu de tek paswan ARV wan tem